Background Image

Traditionel muslingesuppe

Post Image

Traditionel muslingesuppe


Denne skønne muslingesuppe bringer det bedste frem i vores linemuslinger.

Variér den gerne med forskellige krydderurter efter din helt egensmag.

Du skal bruge:
1 kg økologiske linemuslinger
1 hakket løg
2 gulerødder i tern
3-4 fed hvidløg
1 håndfuld grofthakkede krydderurter (persille, ramsløg, timian eller lign.)
1 slat god olivenolie
2 dl hvidvin eller god øl
2 dl piskefløde

Svits løg, hvidløg og urter på en skoldhed pande eller gryde.
Tilsæt linemuslingerne og rør sammen.
Linemuslinger er tynde i skallen og åbner sig øjeblikkelig.
Tilsæt øl eller vin og damp muslinger i to-tre minutter med låg på.

Tag muslingerne op af gryden og hæld væsken gennem en sigte. Tilsæt fløde og kog suppen op. Smag til med salt og peber.

Put muslingerne tilbage i gryden lige før servering.

Anret suppen og muslingerne i en smuk skål, server med brød og eventuelt en god mayonnaise.