Background Image

Pasta med asparges og økologiske linemuslinger

Post Image

Pasta med asparges og økologiske linemuslinger


Du kan næsten mærke de lune sommeraftner, når du smager denne ret.

Du skal bruge:

750 g økologiske linemuslinger
5 spsk. olivenolie
1 spsk. fint salt
250 g frisk pasta
250 g asparges
½ løg i halve skriver
½ bundt finthakket frisk dild
100 g revet mozzarella

Tænd komfuret på højeste varme, og kom 3 spsk. olivenolie i en stor gryde. Muslingerne må kun fylde halvdelen af gryden, da muslingerne skal have plads til at åbne sig.

Når olivenolien er varm, hældes muslingerne i gryden og tilsættes 1 spsk. fint salt. Læg et tætsluttende låg på og ryst gryden.

Efter 6 min. eller når alle muslingerne har åbnet sig, er muslingerne færdig. Ryst gryden en gang til halvvejs. Undgå at løfte låget for mange gange, da du derved slipper den damp ud, der skal tilberede muslingerne. Hvis der, mod forventning, skulle være en musling der ikke har åbnet sig under dampningen, skal den kasseres.

Lad muslingerne køle af, imens du skærer løg i skriver, asparges i mundrette stykker og hakker dilden fint. Kom pastaen sammen med aspargeserne i let saltet vand, imens du piller muslingerne ud af deres skal.

Hæld vandet fra, men gem noget af pastavandet.

Svits løgene i 2 spsk. olivenolie i et par min. og tilsæt herefter muslingerne, pasta med aspargeserne, dild og lidt pastavand.

Bunden af gryden skal hele tiden være fugtig, for at pastaen ikke sætter sig fast. Hæld lidt pastavand i efter behov, det forsvinder hurtigt.

Tilsæt nu den revne mozzarella og rør rundt indtil osten er smeltet til en ensartet masse.

Smag til med salt og server i en pastatallerken med en lille kvist dild på toppen.

Tip: Uden for aspargessæsonen kan du bruge brocolibuketter eller porre i stedet.