Background Image

Linemuslinger med spaghetti, hvidløg og persille

Post Image

Linemuslinger med spaghetti, hvidløg og persille


Nem og lækker aftensmad på kun 20 minutter.

Det skal du bruge:

800 g økologiske linemuslinger
3 fed fint revet hvidløg
1 budt persille
200 g spaghetti
20 g smør
2 spsk. olivenolie
1 spsk. fint salt
Groft salt til spaghetti
Friskkværnet peber

Sæt vandt over i en gryde til spaghetti, put salt i og bring den i kog.

Hæld muslingerne i vasken og skyl dem i koldt rindende vand, imens du fjerner bysus/skæg.

Hæld vandet fra skålen, du har lagt muslingerne over i da du skyllede dem.

Når vandet koger, tilføj spaghettien og kog den efter anvisningen på pakken.

Hak persillen fint og riv hvidløg på et fint rivejern.

Varm en gryde op, og hæld 2 spsk. olivenolie i. Gryden skal være meget varm. Husk at muslingerne kun må fylde halvdelen af gryden, så muslingerne har plads til at åbne sig. Kom nu muslingerne i gryden, tilsæt 1 spsk. fint salt, samt de revne hvidløg. Læg et tætsluttende låg på og ryst gryden godt. Efter 3-4 min. eller når alle muslingerne har åbnet sig, er muslingerne færdig. Ryst gryden en gang halvvejs i tilberedningen. Undgå at løfte låget for mange gange, da du derved slipper den damp ud, der skal tilberede muslingerne.

Hæld væden fra muslingerne, men gem den, den skal nemlig bruges om lidt. Skulle være en musling der ikke har åbnet sig under dampningen, skal den kasseres.

Når spaghettien er kogt al dente, hældes vandet fra og gryden sættes tilbage på blusset på svag varm. Kom smørret i gryden, og rør det rundt til smørret er smeltet. Tilsæt nu persillen og fordel den i gryden. Nu skal væden fra muslingerne i spaghettien. Hæld lidt i ad gangen og rør rundt. Når spaghettien har fået en dejlig cremet konsistens, har den fået nok af væden. Den må ikke blive våd.

Til sidst tilsættes muslingerne til gryden, rør forsigtigt rundt, så den cremede spaghetti også kommer på muslingerne.

Serveres i en dyb tallerken, med friskkværnet peber og pynt af lidt persille.