Background Image

Bacon muslinger i flødesauce

Post Image

Bacon muslinger i flødesauce


Vi vil gerne have danskerne til at spise flere økologiske linemuslinger. De fleste elsker bacon, og det er et perfekt match til de lækre muslinger.

Du skal bruge:

1 kg økologiske linemuslinger
1 mellem finthakket løg
1 fed finthakket hvidløg
100 g. bacon
3 spsk. olivenolie
½ tsk. fint salt
2 ½ dl fløde 38%
5 kviste timian

Hak løg og hvidløg fint. Kom 3 spsk. olivenolie i en gryde og tilsæt bacon, når denne er varm. Rør hele tiden i gryden, for at baconen ikke sætter sig fast i bunden.
Når baconen er halvvejs stegt, tilsættes løg, hvidløg og timian. Baconen skal stege indtil det tager farve, det skal ikke steges sprødt. Tilsæt 1 ½ tsk. fint salt.
Skru helt op for varmen, og vent 40 sek.
Tilsæt muslingerne, læg et tætsluttende låg på, og ryst gryden.
Efter 6-7 min. eller når alle muslingerne har åbnet sig, er muslingerne færdige.
Husk at ryste gryden én gang til halvvejs. Undgå at løfte låget for mange gange, da du derved slipper den damp ud, der skal tilberede muslingerne.
Tag muslingerne op med en hulske, tilsæt fløden til gryden og lad den småkoge 5 min.
Smag til med salt og peber.
Kom muslingerne tilbage i gryden og varm dem kort op i saucen.

Serveres i en dyb tallerken med et stykke groft brød.